Papirerne kan være i orden, og alligevel er det ikke færdigt

Et generationsskifte ser udefra ud som et forløb med faser: overdragelse af ejerandele, vurdering, finansiering, en dato. Rådgivere og revisorer er gode til alt det. Men de færreste, der har været igennem det, vil sige, at de mærkede det som en teknisk proces. Det mærkes snarere som en lang række af små afskeder, og de falder sjældent på de datoer, der står i planen.

Teksten beskriver almindelige oplevelser. Den er ikke en vurdering af din familie eller din virksomhed.

Tre roller i samme krop

Den, der driver en familievirksomhed, er tre ting på én gang: ejer, leder og familiemedlem. I hverdagen bliver rollerne ved med at blande sig. Man er chef for en bror, og man er bror til sin chef. Man er søn og efterfølger, og man er lillebror til dem, der aldrig helt stoler på, at man er blevet voksen. En middag i weekenden kan pludselig blive en driftsmeddelelse, og en driftsmeddelelse kan ramme som en gammel familiesag.

Det er ikke noget, man gør forkert. Det er konstruktionen. Men den kræver mere af en, end man kan se på regnskabet.

Den, der giver slip

For den ældre generation er firmaet sjældent kun et sted, man arbejder. Det er årtiers tidlige morgener og sene aftener, afsavn for dem derhjemme og en stolthed, man ikke taler højt om. At give slip kan derfor føles som at lukke en del af sit liv. Hvad skal man stå op til? Hvem er man til middagsselskaberne, når man ikke længere er manden eller kvinden fra firmaet?

Mange i den situation siger, at de har det fint, og mener det også. Men nogle opdager, at de ved siden af overdragelsen bliver ved med at kigge ind i systemet, svare på mails eller ringe til en gammel medarbejder. Det er ikke mangel på tillid til efterfølgeren. Det er ofte et udtryk for, at identiteten stadig har sin rod i firmaet.

At give slip er ikke at slippe det, man har bygget. Det er at finde ud af, hvem man er ved siden af det.

Den, der tager over

For den yngre generation er billedet anderledes, men ikke nødvendigvis lettere. Nogle er vokset op med firmaet som en selvfølge og har aldrig rigtig spurgt sig selv, om det var deres eget valg. Andre har haft en karriere ude i verden og vendt hjem, fordi der var brug for dem, og nu skal de både bevise sig over for medarbejdere og over for en far eller mor, der kan huske dem som børn.

Man kan føle sig forpligtet over for noget, ingen har bedt om. Samtidig kan der være en stille irritation over, at alle forventer taknemmelighed, mens man selv bare gerne ville vælge. Den slags er svær at sige i en familie, hvor loyalitet er en grundværdi. Så den bliver siddende, og den kommer ud på andre måder: i en kort tone på et møde, i en beslutning, der udskydes, eller i en søvnløs nat, hvor man gennemgår samtaler, man aldrig fik taget.

Når forventningerne ikke er sagt højt

Under alt det ligger forventninger. Nogle er udtalt, mange er ikke. Man forventer, at den anden ved, hvad man mener. Man forventer, at den anden vil sige til, hvis noget er galt. Man forventer at blive set for det, man har gjort. Og hver gang en forventning ikke bliver mødt, lægger den sig som en lille sten i lommen. Det er ikke nødvendigvis noget, man kan løse ved at tale med familien. Nogle gange skal man først selv forstå, hvad man forventer, og hvorfor det betyder så meget. Det kan være lettere at gøre i et rum, hvor ingen andre har en interesse i svaret.

Hvad samtalerne kan give plads til

Samtaler med en psykolog kan give plads til at undersøge de roller, du står i, og at mærke, hvilke du ønsker at beholde. De kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor en bestemt bemærkning rammer, og hvad der står på spil bag en uenighed, der på overfladen handler om en maskine eller en ansættelse. Og de kan være et sted, hvor du kan sige noget, du ikke kan sige hjemme eller på kontoret, uden at det får konsekvenser.

Frank, som står bag samtalerne, har selv haft ansvar for økonomi, personale og investorer og har arbejdet som krisepsykolog. Han kan ikke sidde med i din families samtale, men han kan sidde med dig, mens du finder ud af, hvad du vil sige. Hos Frank hos djursland-psykologen.dk kan du læse mere om hans baggrund og tilgang.